lørdag den 9. august 2014

Anmeldelse af appen Charlies Eventyr

Liva og Mikkel har testet appen Charlies Eventyr til Ipad.

IMG_0842
Charlies Eventyr er en interaktiv børnebog med rigtig gode fortællinger.
Du kan selv læse højt eller du kan få læst højt (Det er skuespilleren Lars Mikkelsen der lægger stemme til), der er også mulighed for selv at optage historien fortalt med din egen stemme, som børnene så kan få læst højt af.
Lige nu ligger der 4 eventyr på appen:
  • Fyrtøjet
  • Hans og bønnestagen
  • Hans og Grete
  • Peter Pan
Liva startede med en historie alene og synes det var helt super. På billederne er animationer, dvs. at ting og figurer bevæger sig, det tror jeg gør det ekstra spændende at få læst højt.
Senere har vi prøvet at begge unger fik læst højt sammen. Mikkel kunne ikke holde koncentrationen så længe (der står dog også at appen er bedst beregnet for børn 6-8år), og lige den dag gik det heller ikke alt for godt for Liva.
IMG_9014
IMG_9013
Men så er det heldigvis muligt at slutte historien og starte, hvor man var nået til, senere, ligesom det er muligt at bladre i kapitlerne.
IMG_0845
Billederne er, flere steder, som taget ud af en fremtidsfilm, med robotter osv.
IMG_0849IMG_0847
Det synes jeg er ret skægt, men jeg tror ikke ungerne har tænkt over det :)
Der er flere muligheder for indstillinger.
Skal oplæsningen være på dansk, skal der ikke være oplæsning eller skal det være din egen indspillede stemme.
Det samme med undertekster.
Samtidig kan den bladre automatisk, eller du kan bladre når du er klar.

IMG_0846
Jeg synes alt i alt det er en rigtig fin app! Jeg håber der kommer flere eventyr til.
Og jeg tror at den især vil være god for os, på køreture, til underholdning til børnene.
Du kan læse mere om appen på facebooksiden https://www.facebook.com/charlieseventyr og  finde et link til download på charlieseventyr.dk